Tillidsekspeditionen logo

Tillidsekspeditionen

I sommeren og efteråret 2024 blaffer jeg rundt i Europa for at tale med og lytte til mennesker, som holder ind til siden. Formålet med Tillidsekspeditionen er at udforske, hvad der sker i de særlige rum, som opstår, når fremmede mødes for første gang. Med en udadrettet opmærksomhed vil jeg prøve at dykke ned i spændingsfeltet mellem den tillid og den uforudsigelighed, som gennemstrømmer de umiddelbare møder. Mit håb er, at det vil resultere i interessante samtaler, som på en empatisk måde fortæller noget om de mennesker, som samler mig op. Jeg forsøger at udgive én ugentlig podcastepisode med interviews, lokale lyde og musik fra den forgange uges rejse og møder. Omkring hver anden dag offentliggøres udvalgte portrætter af de medvirkende. Alle slags ideer, tanker og kommentarer angående rejsen modtages meget gerne. Tillidsekspeditionen produceres, redigeres og udgives kun af mig og drives uden reklamer eller anden kommerciel støtte. Hvis man har lyst til at støtte projektet økonomisk, har jeg oprettet en MobilePay Box: 6354ZY. - Marco
Polen - Fordomme og hjælpsomhed

Polen - Fordomme og hjælpsomhed

Mangfoldige møder langs Nordpolens kystlinje i 30 graders varme. En mystisk, tysk kvinde udfordrer ekspeditionens teltgæstfrihed, og vi lærer, hvorfor skinnende blanke betongulve snart bliver det nye hit i Polen. Og hvordan siger en stork egentlig? Indtaling, interviews og speak: Marco Fortuna Musik: Anton Skårup Møller Støt via Mobilepay box: 6354ZY

Letland og Litauen - Sprogbarrieren

Letland og Litauen - Sprogbarrieren

Ekspeditionen udfordres, da det viser sig, at kun meget få bilister taler engelsk. Til gengæld behandles lytterønsker, en meget gammel, lille dreng får ordet - og til sidst lykkes det måske alligevel ekspeditøren at forcere sprogbarrieren. Indtaling, interviews og speak: Marco Fortuna Intro- og outromusik: Anton Skårup Møller Støt den videre færd via Mobilepay Box: 6354ZY

Estland - Mellem øst og vest

Estland - Mellem øst og vest

En utrolig stor nysgerrighed på, hvad Estland er for et land, må vente med at blive tilfredssstillet, da to finske kvinder forfører ekspeditionen og binder den til en sofa. Senere hører vi om Estlands uafhængighed og tiden under russisk besættelse. Støt via Mobilepay Box: 6354ZY Indtaling, speak og interviews: Marco Fortuna Musik: Anton Skårup Møller

Finland - Sauna i midnatssol

Finland - Sauna i midnatssol

Emnet sauna viser sig at være en nøgle ind til finnernes talegaver. Ekspeditionen kommer på filmfestival og sidder i 90 grader dybt inde i de finske skove. Undervejs undersøges saunafænomenet, dansk-finsk kærlighed og forholdet til Rusland. Støt via Mobilepay Box: 6354ZY. Indtaling, interviews og redigering: Marco Fortuna. Musik: Anton Skårup Møller

Sverige 2:2

Sverige 2:2

Ekspeditøren begynder at reflektere over, hvad meningen egentlig er med rejsen. Midt i labyrinten af blaffermøder, holder Krystian ind til siden og fortæller om, hvordan han mødte Gud. Mobilepay Box: 6554ZY. Indtaling, interviews og redigering: Marco Fortuna. Musik: Anton Skårup Møller

Sverige 1:2

Sverige 1:2

Møderne fortsætter og Ola fortæller ekspeditøren, om han bør frygte de svenske bjørne, når nu han ligger i telt. Jonna, som var på vej op til sin kæreste, udlægger sin mening om kønsroller og parforhold. Støt via Mobilepay Box: 6354ZY Interviews, indtaling og produktion: Marco Fortuna Musik: Anton Skårup Møller

Danmark-Norge

Danmark-Norge

En lang række af møder med spændende mennesker overvælder måske ekspeditøren en smule. Vi inviteres bl.a. med til det sjældne fund af en markpiber i Danmark og hører om, hvordan det er at møde sit livs kærlighed, når hun kommer fra Norge og han fra Bulgarien. Interviews, indtaling og produktion: Marco Fortuna Musik: Anton Skårup Møller Støt via Mobilepay Box: 6354ZY Tak til venner og familie for gode råd og sparring: Lis Fortuna, Gertrud Weensgaard, Roberto Fortuna, Signe Weensgaard, Olav Skårup Jensen, Lise Møller, Anton Skårup Møller, Maria Fortuna, Konrad Skårup Møller, Anne Fuglsang-Fortuna, Ida Josefine Fuglsang-Damgaard, Martin Vestergaard Kristiansen, Mette Wollesen, Sigrid Overgaard Andersen, Signe Løn, Solveig Grønkjær, Alberte Fyhn Ladefoged, Amalie Rose, Lena Vejen Hjorth, Anne Fabricius, Laura Vestergaard Pedersen, Jamie Gregson, Cecilie Amtoft, Lærke Brunsgaard, Tinus Blæsbjerg, Linnea Büchert Lindbjerg, Viktor Hesselberg-Thomsen, Nina Spile, Laura Danø, Naja Olesen Chiarrocchi, Marcus Elgaard Everit, Kathrine Fønss Sloth Hansen, Jacob Laoru, Emma Lifang Christensen, Rasmus Emil Vedel Vindvad Kristensen, Christian Andersen, Liam Nissen, Nicholas Schmidt og Malthe Vinther Madsen.

No track playing
Sydhavnsbølgen
Press play to tune in
00:00
00:00